Til fhn.no forside

f9f10398-a955-4845-a031-ee9d1267e40d
Tale ved Mindedagen for afdøde stofmisbrugere på Halmtorvet, København 21. juli 2006.
ved Karen Groos,
Landsforeningen for Human Narkobehandling, Danmark

Ja, så er vi igen samlet for at mindes alle dem vi i årets og årenes løb desværre, og så unødvendigt har måttet sige farvel til.

 Landsforeningen blev stiftet for 32 år siden. I alle disse år har vi mødt mange skæbner blandt både brugere, misbrugere og pårørende. Der er blevet grædt millioner af tårer (selv stenen her på mindestedet har vi ofte undret os over, har været våd, når alt andet i omgivelserne var knastørt). Mærkeligt!

 Der er blandt pårørende blevet brugt utrolig mange kræfter til vores børns overlevelse, så det ofte i gennem årene har været umenneskeligt for dem, også at skulle mobilisere overskud til at kæmpe med politikere, læger og behandlere. Vi tabte kampen og vores børn døde.

 Forskningsmæssigt og videnskabeligt er der sket mange landvindinger inden for kortlægning af den menneskelige psyke. Specialister fordelt over hele verden, som har arbejdet med dette i snart mange år præciserer, hvor stor indvirkning den genetiske, biologiske, psykologiske og sociale arv, samt de første leveår, betyder for dannelsen af det menneskelige fundament, og for det menneske vi bliver til, grundet de gener, vi har fået tildelt af vore forfædre. Mange mennesker med megen styrke, mener de kan det hele, fordi de bare er "så fantastiske", men glemmer, at de ikke selv har haft nogen som helst indflydelse på, hvad de fik med i såvel den psykiske som den fysiske bagage.

 Lidt taknemmelighed og lidt ydmyghed var måske her, mere på sin plads.

 Jeg har endnu aldrig mødt et menneske, der hvis de selv havde kunnet bestemme, ikke ville vælge at være stærk, i stedet for svag. Jeg har kendt mange såkaldt "svage mennesker", som var dejlige mennesker, men som havde en indre angst og smerte, der udløstes ved flugten ind i et eller andet misbrug. Et hvilket som helst misbrug er belastende og ulykkeligt, så intet menneske flygter ind i et misbrug for at genere nogen, men blot for at opsøge "oasen" eller "hellen" for en kort stund. Det kan være f.eks. misbrug af stoffer, alkohol og mad, eller tvangsadfærd som bl.a. kan være anoreksi, bulimi, ludomani, selvskade, arbejdsmani, ukontrolleret sex. Der vil altid ligge flere komplekse årsager bag deres flugt. ad7c754a-b020-4b78-8c0e-3d5d53bc2033

 En del af nutidens børn og unge er udsatte hvis deres fundament ikke er stærkt nok, da flere og flere forældre springer opdragelsen over, og de menneskelige ressourcer i vores daginstitutioner ikke er tilstrækkelige. Børn kan ikke danne sig selv. f3009f4e-57c5-48dc-b8f5-ea6ae8bd1dce

 Alle former for misbrug er lovlige, undtaget stofmisbrug. Mennesker må drikke sig ihjel, spise sig ihjel, sulte sig ihjel, brække sig ihjel, spille sig fra hus og hjem, arbejde sig ihjel, og skade sig selv ihjel. Det er alt sammen tilladt, selvom det betyder meget ulykkelige mennesker der har stor brug for hjælp, samtidig med, at det koster samfundet en formue.

 Men hvis du på grund af nøjagtig de samme komplekse og ulykkelige årsager er blevet stofmisbruger, så er du nu hele samfundets syndebuk (fra en helt anden planet), som skal kriminaliseres, jages, mishandles, og udstødes af samfundet.

 Jeg er i dyb undren, når jeg år efter år møder intelligente politikere, der er rare og flinke mennesker, men, som så snart det drejer sig om stof/stofmisbrug ændres til et folkefærd med deres helt eget moralkodeks som kun indeholder, fordømmelse og straf? Hvordan kan al denne verdens nutidige viden, jeg lige har nævnt, være gået fuldstændig hen over hovedet på dem? Hvordan kan de dog naivt tro på og bilde borgerne ind, at vi som det eneste land i verden, "Vinder krigen mod narkotika". Så hvert eneste hjørne i landet snart er støvsuget for stof? Hvordan kan de overhøre samtlige personer fra forskellige etater, der gang på gang, (desværre) først efter deres fratræden, påpeger de mangler, der findes i den danske narkotikapolitik? Hvordan kan veluddannede mennesker, der ellers inden for alt andet i samfundet søger hjælp hos fagfolk, når de støder ind i et område de ikke har kendskab til, nægte at lytte til højtuddannede mennesker, når det vedrører narkotikaområdet, på trods af disses mangeårige praktiske erfaringer og opfølgninger rent videnskabeligt?

 Det er for mig uforståeligt, at mange tilværelser skal slås i stykker og liv skal slutte, fordi: "Vi har en plan". Fordi det politiske sprog er kommet til at indeholde et refræn: "Forkert signalgivning og glidebane", jamen det er da ikke et argument, der berettiger at mennesker skal dø.

Vi oplever, at det er politikerne der holder liv i bagmændene og kriminaliteten med det nuværende system. Det er forsvindende små midler der bliver tilbage til behandling og omsorg af stofmisbrugere, når politi, domstole, kriminalforsorg og øvrige etater har fået deres.

Fixe/sundhedsrum skulle være en nødvendig hjælp til stofmisbrugere, så de fik mulighed for omsorg og behandling under den ene eller anden form, samt til gavn for borgerne på Vesterbro. Det er nu ved at blive omformet til en politisk parodi ingen vil få gavn af, men som kun vil koste penge: "fordi vi har en plan".

De gode resultater rundt omkring i verden med hensyn til både receptudskrevet heroin, samt fixerum som fungerer i ca. 70 byer i en række lande, ja, sågar også i Norge, tillader man sig at ignorere fordi: "vi har en plan".

Nogle gange bliver man bare så træt af, igen at gå baglæns. Regeringer er så heldige at blive skiftet ud en gang imellem, vi andre har været her hele tiden og gang på gang mødt et hold nye "politiske smagsdommere", som aldrig havde været i nærheden af en stofmisbruger, men dog mente at vide alt om emnet, og som glemte, at de dermed påtog sig ansvaret for liv og død.

Og et par ord til Povl Thyge, som desværre ikke er blandt os mere.

Kære Povl, du ved at det er hændt, at jeg nogle gange i gennem de sidste 25 år har tabt tålmodigheden. Hvordan orkede du dog 32 år? Samtidig ved jeg, at du som jeg, havde dyb agtelse og respekt for de politikere der satte sig ind i "stoffet" og med deres store engagement og viden virkelig har gjort en forskel. Disse mennesker, samt alle de øvrige der gennem årene har kæmpet for bedre forhold inden for dette område, beundrede og ærede du for det de stod for. Det var håbet og din store kærlighed til dine medmennesker, der holdt dig i gang.

 Tak for det du gav - Æret være dit minde.

Publisert på www.fhn.no 19. august 2006. Gjengitt med tillatelse fra Landsforeningen for Human Narkobehandling, Danmark.

Til toppen av sida Til fhn.no forside Valid HTML 4.01